– Fødevare og landbrugserhvervets industrielle produktion, har været en fantastisk innovativ løsning i fordoms tider – men det har hjulbøren, hestevognen og dampmotoren også været. De er senere blevet udfordret og er delvist forsvundet – Heldigvis viser der sig altid at være alternative muligheder!

Vi hører om de store udfordringer landbruget og fødevareerhvervet i Danmark generelt går og tumler med, og vi hører endnu mere, om de mange skræmmende eksempler på, hvor galt det er ved at gå. Og som de siger på industritalerstolen; ”Det er absolut sidste udkald, hvis vi skal redde Landbrugs og fødevareproduktionen i Danmark”

Den tanke, som man stadigvæk prøver at bygge en fremtidig vækst på i fødevareerhvervet, er opstået lige efter 1950, hvor vi fik den store økonomiske indsprøjtning via Marshall Hjælpen. Landbruget fik flere maskiner, der kom en generel udvikling af hele det tekniske og kemiske fundament, som landbrug og fødevareerhvervet den dag i dag bygger forgæves videre på.

Jeg hørte i denne uge, en repræsentant fra en stor industriel fødevarevirksomhed komme med følgende udsagn;

– ” Vi har et problem med at især store dele af de danske forbrugere er forskrækket over for industriel produktion, og ikke kan se de kvaliteter, og den fødevaresikkerhed der er i en sådan.”

– Skal vi så se at få opdraget de forbrugere til at holde af industrien?

Eller skal man kalde en skovl for en skovl, og indrømme, at forbrugeren ikke er bange, og forskrækket, overfor industriel produktion, men simpelthen finder den uinteressant og vil derfor ikke længere støtte et produkt derfra.

Fastlåst i en overordnet industritanke

Problemet som jeg ser det, er at store dele af fødevarebranchen er så stærkt forankret og delvist fastlåst i industritanken. Det være sig lige fra den industrielle landbrugsproduktion, forarbejdningsindustrien, og ikke mindst forskning. Det er Tordenskjolds soldater, der har forsket, udviklet, samt sat den politiske agenda gennem de sidste 50 år, der også ser ud til at fortsætte. Det er simpel logik, at man holder sig til den metier, man er beriget med, og bliver ved med at argumenterer for den, så længe det kan lade sig gøre – Forståelig nok, men det vil få fatale konsekvenser for hele samfundet, hvis det er en meget lille skare af personer der bliver ved med at sætte dagsordenen, i forhold til forskning og overordnet udvikling, og dermed også det politiske system. Man har for vane at spørge ” Eksperter og forskere” omkring hvordan man skal gribe en sag an, og hvis man spørger alle industritænkerne om råd, så er det klart at rådet vil ende med at være mere industri, og så er vi tilbage ved start igen.

Fra Bulk og mængde til Unik Kvalitet og kundeforståelse

Hele den store efterspørgsel på kvalitetsprodukter; lokale råvarer, høj gastronomiske nicheprodukter, convenience fødevareprodukter, der er både hos den danske befolkning og mange andre lande i hele verden, er tåbelig at sidde overhørig, selv for industrielle virksomheder.

Nogle store industriorienterede fødevarevirksomheder har allerede tillagt deres produktion et eller flere niche / kvalitetsprodukt. Carlsberg startede for mange år siden med deres kvalitetsbrand JACOBSEN, Arla har gjort det med Unika serien – Danich Crown har en global stigende efterspørgsel på deres FRILANDS produkter med mere. Disse eksempler er et smukt eksempel på, at man tager en stor faglig viden og erfaring der er opbygget over mange årtier, og derefter tilfører et nicheperspektiv, og dermed et bevis på, at det ene ikke udelukker det andet og det ikke handler om ”enten eller”, men derimod om ”både og”.

De små og unikke bliver morgendagens helte

Jeg har gennem de seneste 3 år arbejdet med små og mellemstore fødevarevirksomheder, og har hos dem set en meget stor evne til at finde på nye innovative fødevareprodukter og alternative økonomisk bæredygtige forretningsmodeller. De er i mine øjne nok morgendagens helte, og dem vi vil få en stor del af den samfundsmæssig økonomisk gevinst af om nogle få årtier, men de er små, og de kan ikke hamle op med den industrielle tankegang der er hos de ”lærte” industritænkere. Når vi omtaler ” Små fødevareproducenter” bliver der for det meste henvist til en lille gårdbutik, med lidt marmeladekogning i sidelokalet – Det kan også være meget fint i en anden kontekst. Dem der er potentielle vækst skabere, er nogle helt andre. Lad mig eksempelvis nævne Frederiksdal Gods på Lolland, der har formået at tilfører et primær landbrugsprodukt så meget viden og finesse, at det nu er verdenskendt Vin af Danske Sur kirsebær, der eksporteres over store dele af verden. Det er et rigtig godt eksempel på at man tilfører det primære produkt viden, sjæl og ikke mindst hårdt arbejde, for så at ende op med en ganske god forretningsmodel, der også vil holde om mange år. Friis Holm Chokolade – Der gennem mange år har været toneangivende på den globale chokoladescene, og nu etablerer sig med produktion i Danmark, og ligeledes har en blomstrende fremtid foran sig, med en allerede eksisterende stor eksport

Nok er begge eksempler mindre virksomheder, men en kommende succes skal jo starte et sted i det små. Mange af de små ny opkommende virksomheder er både ambitiøse og vækst interesseret. De er ikke bange for at deres virksomhed bliver storskala håndværks produktion, på samme måde som vi ser med det med vinfremstilling, skinkeforarbejdning i Italien og Spanien, Osteproduktion i hele verden og så videre. Det behøver ikke være en masse rustfrit stål med transportbånd og 3 skorstene for at være en succes – og slet ikke i fremtiden. Det handler grundlæggende om, at tilfører primærproduktet så meget værdi som muligt, både i form af kvalitet, den emotionelle kunde appeal, samt unikheden, og den generelle differentiering fra konsum gennemsnitsmarkedet.

Beskæftigelse i yderområderne

Der er også en anden vinkel på hele misæren, og det er beskæftigelsen i fødevareerhvervet generelt. Den er og bliver meget skrøbelig med de store industrielle komplekser – en kvalitets, lokal fødevareorienteret nicheproduktion skaber godt nok ikke 30.000 arbejdspladser og 2 cifret mia. beløb i omsætning, men de er blivende og der er plads til mange af dem, samt er det ofte arbejdspladser i yderområderne der er i spil i denne kategori.

Trends starter i det små

Lad os lige give det et blik 25 år tilbage i tiden, og prøve at skabe en erindring på hvordan det økologiske marked så ud dengang – jeg kan godt huske det. For mit tilfælde kan jeg huske en lille særdeles alternativ butik i byen der havde lidt forskellige økologiske kolonialvarer, sammen med et par visne porrer, og det var så det økologiske marked i en større provinsby på + 40 000 indbyggere -Det ser helt anderledes ud nu.

Hvis vi nu bare antager, at den trend med nicheprodukter, lokale fødevarer og ikke mindst de kundeorienterede oplevelser får samme gang på jorden som økologien, og vi om måske bare et årti vil se en identisk billede for dette marked, som det var for det økologiske. Så vil der gå en betragtelig potentiel vækst ud i intetheden.

Kvalitetsfødevare og nicheprodukter har kun 10 år på bagen

En af mine kollegaer i et større forskningsprojekt kunne identificere, at omtale af lokale fødevare og øvrige Danske lokale kulinariske produkter begyndte lige efter 2004, som et element af ” Det Nordiske køkken dogme” – Det er kun lidt over 10 år siden, så der har været en eksplosiv interesse for emnet, bare over de seneste få år. Det samme er sket med det globale marked – Den stigende velstand i nogle verdensøkonomier, bliver ikke kun brugt på svin og mælk, men i den grad også på højkulinariske kvalitet fødevarer fra Danmark, og det vil være stigende i fremtiden i takt med den generelle stigende velstand globalt.

Erhvervsudvikling, Uddannelse og Forskning.

Det etablerede uddannelsessystem i hele fødevaresektoren, det være sig landbrugs erhvervet detailsektoren, de håndværksbaserede faguddannelser, samt ikke mindst hele den kulinariske sektor, med både kokke, ansvarlige for offentlige måltider med flere. De skal implementerer den niche og oplevelsesøkonomiske disciplin i hele værdikæden, og meget gerne på en måde så det forekommer naturligt, at arbejde på tværs af faggrænser og vidensniveauer

Man skal lægge en klar strategi for en nyfortolkning af ” Den Nye Danske Fødevareklynge” og få etableret hjælp til at den vækstpotentielle kulinariske fødevareklynge så de kan få den nødvendige viden og finansierings løsninger, samt ikke mindst adgang til de betragtelige store offentlige puljer fra både Danske og EU. Derudover skal forskningen også tage deres del af ansvaret, og rette større dele af deres forskning mod et niche og kundeorienteret marked, akkurat som man har gjort massivt for industri og storskala produktion i gennem de sidste mange årtier.

Den samlede konklusion

Ja det haster at få hjulpet fødevareerhvervet, men bare ikke med det samme tankesæt der har virket i mere en 70 år.

Det nytter ikke noget at blive ved med at opgøre succes i fødevareerhvervet i antal skorstene – Det der virkelig tæller er hvor stor værditilførsel man kan bidringe sit produkt eller råstof i forhold til aftageren (Læs forbrugeren/ Kunden). På den lange bane er det den eneste måde, at vi kan forblive konkurrencedygtige i Danmark, og det udelukker os på ingen måde os fra det globale

Bonus – Lille håndbog om ” Lokale Fødevarer” kan findes her – lokale-fodevarer-alle-siger-det-men-hvad-mener-de-egentlig-kopi-kopi

Advertisement